Har du problemer med nakken?
Problemstillinger i nakken kan skyldes mange årsager, men oftest skyldes det en forkert arbejdsstilling, fysisk overbelastning, stress, træk/kulde o.l. Et hold i nakken eller fastlåsninger, der skyldes muskulære spændinger, kan give ledsagende symptomer som smerter, hovedpine, træthed, og symptomer i form af diffus udstråling til hænder, arme, skuldre og/eller den øverste del af brysthvirvlerne.
Andre symptomer som koncentrationssvigt, træthed, svimmelhed, susen for ørerne og kvalme kan tyde på stressbetingede nakkesmerter.
Fysiurgisk massage vil have en afslappende effekt på muskulaturen og genoprette den normale bevægelighed i muskulatur og dermed i nakkens led.
Behandlingen består typisk af dybdegående massage af musklerne i øvre brystryg, skulderblade, hals/nakke, brystmuskulatur og armene, og der især arbejdes omkring musklernes udspring og hæfte.